Forestil dig, at du overvejer at skifte bank. Eller mobiludbyder. Det virker administrativt tungt. Det samme gælder for mange, når talen falder på elselskab.
Men i praksis er det langt enklere.
Det danske elmarked blev liberaliseret for mere end 20 år siden. Alligevel tror mange stadig, at de er bundet til det selskab, de altid har haft.
Det er de sjældent.
Myten om afbrydelsen
Den mest udbredte misforståelse er frygten for, at strømmen afbrydes under et skift.
Det gør den ikke.
Dit netselskab – det selskab der ejer kablerne i jorden – ændres ikke. Det er kun den kommercielle leverandør, der skifter.
Strømmen løber gennem de samme ledninger uanset fakturaens afsender.
Binding – undtagelsen, ikke reglen
Langt de fleste elaftaler i dag har ingen binding. Nogle fastprisaftaler kan have 6 eller 12 måneders binding, men det fremgår af kontrakten.
Alligevel bliver mange hos samme leverandør i årevis.
Ikke fordi de er bundet.
Men fordi de ikke har undersøgt alternativerne.
Hvad sker der, hvis man skifter?
Processen er digital og administrativ.
Du vælger nyt selskab.
Det nye selskab opsiger det gamle.
Overgangen registreres i systemet.
Der er ingen tekniker, ingen afbrydelse og ingen ændring i selve strømleverancen.
Den største forskel er ofte blot navnet på fakturaen.
Den virkelige barriere
Den egentlige barriere er ikke reglerne. Det er vanen.
Når noget fungerer, selv hvis det er lidt dyrere, lader mange det være. El er usynligt. Så længe lyset tænder, tænker man ikke videre over det.
Men i et marked med konkurrence kan passivitet være dyr.
Derfor kan det give mening at undersøge mulighederne med jævne mellemrum – også selvom man ikke har en konkret utilfredshed.
Du kan gratis indhente tilbud her:
Ikke for at skifte for enhver pris.
Men for at vide, om du har en aftale, der stadig er konkurrencedygtig.
Elmarkedet er åbent.
Reglerne er enklere, end de fleste tror.
Spørgsmålet er ikke, om du kan skifte.
Spørgsmålet er, om du har undersøgt, om det giver mening.
