Kender du fornemmelsen af at modtage en besked fra banken, postvæsenet eller en offentlig myndighed – og et sekund efter tænke: “Vent, er det her ægte?” Lige nu advarer danske myndigheder om, at falske beskeder igen cirkulerer i stor stil. Det er ikke nyt, men omfanget og troværdigheden af svindelbeskederne stiger støt.
Det er ikke kun et irritationsmoment. Klikker du på det forkerte link eller indtaster dine oplysninger ét forkert sted, kan det koste dig adgang til netbank, sociale medier og i værste fald din e-mail – som er nøglen til alt det andet. En stærk digital sikkerhed er en del af hverdagsberedskabet, ligesom du har styr på det fysiske overlevelsesgrej derhjemme.
Hvad er falske beskeder egentlig?
Falske beskeder – også kaldet phishing eller smishing, når de sendes via SMS – er beskeder der udgiver sig for at komme fra en troværdig afsender. De kan se ud som:
- En SMS fra PostNord om en pakke der venter
- En e-mail fra SKAT om en tilbagebetaling
- En besked fra din bank om mistænkelig aktivitet
- En notifikation fra Netflix, MitID eller en streamingtjeneste
Formålet er altid det samme: at få dig til at klikke på et link og indtaste dine oplysninger. Og metoderne bliver hele tiden mere sofistikerede – mange falske beskeder er i dag næsten umulige at skelne fra de ægte.
3 vaner der gør en reel forskel
1. Brug en adgangskodemanager
Den mest undervurderede sikkerhedsvane er at bruge en adgangskodemanager. Med en god adgangskodemanager som NordPass får du automatisk stærke og unikke adgangskoder til hvert enkelt website. Det betyder, at selv hvis én konto bliver kompromitteret, kan svindlerne ikke bruge de samme oplysninger andre steder. Det er en af de få ting der faktisk virker.
2. Stop op, inden du klikker
Falske beskeder spiller på hastighed og frygt. “Din konto er låst.” “Din pakke returneres i morgen.” Tricket er at skabe en kunstig tidspres. Træn dig selv til at holde pause: Gå direkte til afsenderens officielle hjemmeside i stedet for at klikke på linket i beskeden. Det tager 20 sekunder og redder dig fra mange problemer.
3. Slå to-faktor-godkendelse til
To-faktor-godkendelse (2FA) er en ekstra lås på dine konti. Selv hvis nogen får fat i din adgangskode, kan de ikke logge ind uden den ekstra kode, der sendes til din telefon eller en app. Slå det til på alle konti der tilbyder det – minimum din e-mail, netbank og sociale medier.
Beredskabsvinklen: digital tryghed er fysisk tryghed
Det kan virke som to adskilte verdener – fysisk beredskab med nødproviant og lommelygter på den ene side, og digital sikkerhed på den anden. Men de hænger tæt sammen. Hvis din e-mail eller netbank bliver overtaget under en krisesituation, har du pludselig et problem oveni problemet. Et kompromitteret MitID kan spærre dig ude fra offentlige tjenester, når du har mest brug for dem. Ligesom du sørger for at have nødproviant til de første dage, bør du have orden i din digitale sikkerhed, så den ikke svigter, når det gælder.
En adgangskodemanager er startpunktet. Den erstatter hukommelsen og det genbrugte kodeord, du ved du ikke burde bruge, men stadig gør. Det er en konkret investering i din daglige tryghed.
Kom i gang med en adgangskodemanager i dag – Kom i gang med NordPass og få stærke, unikke adgangskoder til alle dine konti.
Vil du vide mere om, hvordan du styrker dit samlede beredskab? Læs om det vigtigste overlevelsesgrej til hjemmet og hvad du bør have klar ved nødproviant og forsyninger til de første kritiske dage.
